




Jeg havde en fridag. Jeg skulle rigtig nyde dagen efter jeg havde gjort rent i HELE lejligheden. Lige da jeg havde sat mig - og jeg mener lige - ringede min telefon. Hannah havde åbenbart haft tynd mave i børnehaven og de har en ekstrem streng politik om, at børn bare ikke må være der med diarré. Det er helt fair! Bortset fra, at Hannah altså ikke var spor syg. Hun havde bare været til oldefars fødselsdagsfest og spist flere frikadeller end jeg kunne tælle samt, 4 tomater, et læs vindruer, en hel tallerken pommes frites og 7 mariekiks. Det er intet under at barnet fik dårlig mave.
Da jeg kom hjem med hende var der intet i vejen og hun hyggede sig med at lege med min clockradio og ellers bare være almindeligt fræk.



Så besluttede hun at hoppe ned bag ved sengen og lege gemme... Ret kært.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar