fredag den 20. februar 2009

En lille sjov historie

Pigerne har været ret frække i dag. De har heller ikke været gode venner. Faktisk skændtes de fra hentningen i børnehaven og lige indtil de skulle i seng. På et tidspunkt kom de op at toppes inde på sofaen (det var vidst noget om, hvem der sad hvor), mens jeg var i køkkenet for at lave mad. Lige plusdelig siger Rebecca "Av Hannah, du må ikke bide". Så tager jeg selvfølgelig Hannah ud i hjørnet til 2 minutters time out. Der er kun gået nogle få sekunder før Rebecca går ud i gangen og henter Hannah ind i stuen, hvilket er forbudt forbudt før grisen har ringet.
Jeg må så tilbage til stuen og nu hente BEGGE piger ud til timeout. Det accepterer de uden problemer men Rebecca bliver ved med at snakke til mig og stiller 5-6 spørgsmål lige i rap. Jeg siger til hende at når man er i hjørnet skal man sidde stille og være stille til hvilket hun svarer: "Mor, jeg har altså fået en mund til at tale med".

Tag den mor!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar